Hvis man ønsker, at EkspresLøn skal overføre løn, pension, feriepenge, skat og AM-bidrag, så skal der laves en overførselsservice-aftale mellem din virksomhed og Mastercard, hvor EkspresLøn (CL Data, cvr-nummer 17 45 00 42) er dataleverandør.
Vigtigt!
Det koster kr. 749 at oprette en overførselsservice-aftale hos Mastercard/Nets, uanset hvor stor eller lille ens virksomhed er. Beløbet opkræves af Mastercard/Nets måneden efter aftalen tages i brug.
Når man tilmelder sig Mastercard Overførselsservice, så opretter Mastercard et abonnement på ViaBill Mastercard, som pr. september 2025 koster kr. 29 pr. måned. Prisen er den samme, uanset hvor mange medarbejdere man har. Det er en fast månedlig udgift, som Mastercard trækker på din konto.
Hvis EkspresLøn på et tidspunkt ikke længere skal overføre for jer, så er det vigtigt at afmelde overførselsaftalen hos Mastercard, medmindre aftalen fortsat skal bruges med en anden dataleverandør. Ellers vil Mastercard trække de 29 kroner hver måned, 15 måneder efter at den sidst har været brugt. Afmelding foregår ved at følge dette link:
Opsig aftalen
Skifter man bank, så behøver man ikke oprette en ny aftale. Her kan man trykke på linket herunder og vælge
Ændre eksisterende aftale: Ansøg om ændring. Det gælder også hvis man skifter dataleverandør, dvs. udskifter EkspresLøn med et andet lønsystem eller et andet system, der gør brug af Nets Overførselsservice. Kommer man fra et andet lønsystem, og har man allerede en overførselsaftale, så kan man skifte dataleverandør til EkspresLøn / CL Data.
Aftalen oprettes ved at trykke på linket herunder og udfylde nogle formularer på Mastercards hjemmeside. Skift mellem de to browser-vinduer for at følge vejledningen herunder.
Tryk her for at starte tilmeldingen (eller ændring af aftalen) hos Mastercard (åbner i et nyt browser-vindue)...
Velkomst-skærmbilledet ser sådan ud:
|
Vælg Ansøg om aftale.
|
Først skal man logge på med virksomhedens Mit-ID.
Herefter kommer der en række formularer, der skal udfyldes:
Når man angiver hvilken konto, beløb skal trækkes på, er det vigtigt, at det er samme konto som angives i EkspresLøn under
Virksomhed -> Firma-stamdata -> Regnr og Kontonr.
Vælg
Nej til NemKonto. Det skal EkspresLøn ikke bruge.
CL Data skal vælges som dataleverandør. CL Data er ikke med i listen over dataleverandører. I stedet skal man indtaste CVR-nummer på CL Data.
CVR-nummer:
17450042
Når det indtastes fremkommer CL Data som dataleverandør.
Til slut bekræftes ansøgningen.
Kort tid efter modtager du en mail fra Mastercard, om at aftalen er klar til underskrift.
Gå til forsiden
(tryk her for at gå til forsiden (åbner i et nyt browser-vindue)...)
Scroll lidt ned på siden:
|
Vælg Underskriv ansøgning.
|
Igen skal din virksomheds Mit-ID bruges til at logge på og underskrive aftalen.
Senere vil du modtage en mail fra Mastercard om at din bank har godkendt din konto til brug for Overførselsservice.
Endvidere vil Mastercard bestræbe sig på at færdigbehandle ansøgningen inden for syv arbejdsdage.
Derefter kan EkspresLøn overføre diverse beløb fra din konto.
<< Tilbage